torsdag den 7. april 2011

Digtets 'FORM'

Her er arbejdsopgaverne fra digte-kompendiummet til dig, Tine.


Digtets 'FORM' - 1. del


På det tørre:
Det er som om at digtet er lidt 'tørt' i det, fordi at sætningerne bliver delt op på to forskellige linjer, lidt ligesom hvis man lige pludselig skulle have en synkepause eller en hostepause, for de bliver delt op gennemført tilfældigt, og ikke efter komma, som de måske ville normalt.
Tingene i digtet bliver personiciferet, f.eks. "klitterne kigger forsigtigt frem bag hinandens skuldre", og "Skuldende sorte sten stiger op og slikker sig på munden med tunger af tang".
Digtet har tre strofer, den første strofe har 6 linjevers, det næste har 4 linjevers, og det sidste har 2. Det får mig til at tænke på en person som er ved at drukne, stroferne bliver kortere, jo mere personen giver op.


SØMANDEN I IC3-toget:
Det her digt minder mig om en historie, sætninger bliver også delt gennemført tilfældigt op, men på en lidt anden måde. Det er måske også lidt rodet, og der kommer en sætning ind som er delt op på 3 linjer, men det er skrevet med kursiv. Det siger:
Når først man kender problemet
er det bare
at løse det -
Og jeg tror det er et budskab, som digteren vil understrege. Derudover er der nogle ting som er skrevet med BLOKBOKSTAVER. Det er bla. i starten hvor det siger:
SØMANDEN I IC3-toget. Her tror jeg enten at digteren vil understrege at det er den her sømand det handler om, eller måske bare understrege at han er sømand. Senere siger det også:
"...mellem sømanden og mig er et HAV
som er ubeskriveligt
                                                        stort"
Det er også lidt sjovt sat op, fordi for det første, er der HAV, som bare skal ses og understreges, og så får man at vide at det er "ubeskriveligt". Men læser man videre, ser man at der står "stort." Jeg tror det er for at vise at havet både er "ubeskriveligt", og "ubeskriveligt stort."


Der bor en ung pige -:
Jeg kan rigtig godt lide det her digt, også selvom det er utrolig langt. Der er i alt 8 strofer, med 4 linjevers i hver. Det er også det der er lidt svært for mig, at koncentrere mig om hvad digtet handler om, for nogle af stroferne, har efter min mening, egentlig ikke brug for at være der. Et enkelt ord, "min", er skrevet med kursiv. Det er skrevet i forbindelse med "Og der er min frelse,... du er mit forsvar, min uro og dybeste trøst, bestandig og god gennem årenes liv og forandring." (Strofe nummer 7).
De er sagt om en ung pige, der "bor" inde i en anden pige, digtets jeg-fortæller, altså måske lidt ligesom en indre stemme, eller en samvittighed. Og det at min, er skrevet i kursiv, understreger jo at det er HENDES, den tilhører jo ingen andre, og det kan den heller ikke komme til. Den her 'indre stemme', bor i pigen, den kan ikke dø, og den vil altid være i hende for at være der for hende, både på godt og ondt.


Styrt:
Der er kun 1 strofe i det her digt, med 17 linjevers, så det er rimelig ligetil. Det er dog rimelig forvirrende til sidst (asfalt på asfalt, jord på jord, by på by, by på asfalt osv. osv.). Digtet handler om en der cykler på en for stor cykel og styrter, men jeg tror at det er meningen at man skal sammenligne det med andre opgaver man tager på sig i livet, som er for store og for uoverskuelige, og selvom man måske i starten tror at man kan klare dem, så ender det med at man fejler og man til sidst "styrter."


Jeg er så træt af min krop:
Der er to strofer, den første strofe har 11 linjevers, og den næste har 21 linjevers, så ikke bare variere de meget, det er også lidt 'unaturligt' at sætte et digt op sådan her, for sådan har jeg aldrig set et digt sat op før. Hvis jeg bare så på opstillingen, ville bestemt ikke tro at det var et digt, men måske en meget kort novelle eller en tale. Når man læser digtet skal man tænke på det, som om det bliver sagt på en rigtig irriteret og sukkende måde, ellers syntes jeg ikke rigtigt at det giver den samme mening. Det er virkelig et digt der beklager sig meget, og især "mad" bliver sagt en lidt del gange, og det bliver og skrevet med BLOKBOKSTAVER en enkelt gang, og jeg tror måske at digteren har gjort det fordi at mad er energien til at kroppen kan fungere.


Digtets 'FORM' - 2. del


Formdigte
Et formdigt er hvis man opstiller digtet i en 'form', f.eks. er der et 'digt' der bare siger "jeg elsker dig", hele tiden, og det er så stillet op, så det ligner et hjerte. Og formdigte handler så typisk også om den 'form' det er indeni. F.eks. et digt der er opstillet som et ur, kunne handle om tid og klokken, og en stjerne, kunne handle om nattehimlen eller en superstjerne.


Xoxo Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar